Søg Job hos Tella Consultants

Tella Consultants søger freelance tolke, mentorer og kulturformidlere

Vil du være med til at gøre tilværelsen bedre for vores nye medborgere?

Er du passioneret omkring integration, informationsformidling, kultur og generelt at arbejde med mennesker, vil Tella Consultants meget gerne høre fra dig.

Tella Consultants vil hæve standarden for administration af asylansøgere og flygtninge i Danmark. Et fagområde som dækker alt fra tolkning og mentorstøtte til forståelse og nedbrydelse af kulturbarrierer. Sådan vil vi sikre at alle nyankomne får den bedste start på et nyt kapitel i livet.

Tella Consultants mangler freelance konsulenter til arbejde i forskellige kommuner både i Jylland og på Sjælland. I første omgang tilbyder vi stillinger indenfor tolkning, oversættelse, mentorstøtte, kulturformidling m.m. - men vi hører meget gerne fra alle, der har et ønske om at arbejde sammen med Tella og har noget spændende at byde ind med.

Hvis du også brænder for dette område vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig! 

 

Faglige kompetencer

  • Gode organisatoriske evner. Planlægning og organisering af egen arbejdskraft
  • Grundigt kendskab til dansk kultur samt en anden kultur
  • Gerne undervisningserfaring eller anden formidlingskompetence
  • Godt kendskab til flygtninges dilemmaer
  • Alle uddannelser og erfaringer har interesse
  • It-kompetencer er en fordel, men ikke et krav
  • Gode evner for kommunikation og samarbejde
  • For tolke; erfaring med at tale tigrinya eller et andet sprog på hverdagsniveau som minimum. Skriftlige kundskaber er en fordel, men ikke et krav
  • Kørekort er ikke et krav, men kan være en fordel

Vi forventer

  • At loyalitet og gensidig respekt er i højsæde
  • At du er kompetent indenfor menneskelig forståelse
  • At du er ansvarsbevidst
  • At du kan samarbejde med sagsbehandlere og vores samarbejdspartnere, i målet om at yde den bedste service til vores nye medborgere

Vi tilbyder dig

  • Et fleksibelt arbejde
  • Bredt netværk og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Uddannelse i tolke- og mentorarbejde
  • God løn
  • Gode oplevelser
  • Blive en del af Tella-familien

 

Ring evt. for mere info på: 51 95 33 53

Send os din ansøgning og CV på: hr@tellaconsultants.dk
eller udfyld en Jobansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig.