Ansvarlighed

Tella Consultants er en socialøkonomisk virksomhed, der driver erhverv med det ene formål at fremme sociale og samfundsgavnlige formål på integrationsområdet. Al profit bliver geninvesteret i interne og eksterne tiltag, der både på kort og lang sigt gavner integrationsindsatsen i Danmark.

Tella Consultants udfører alle opgaver med ansvarlighed, punktlighed og kvalitetsbevidsthed. Alle medarbejdere i organisationen er ansigtet udadtil, og derfor lægger vi meget vægt på at udvælge vores medarbejdere, så vi er sikre på at de deler Tellas værdier, menneskesyn, ambitioner og høje standard.

Vi tager ansvaret for samfundet seriøst, da vi mener, at man som tolk, mentor og kulturformidler kan have en afgørende rolle i dialogen mellem borger og samfund. Derfor er det helt centralt, at vores medarbejdere er indforstået med deres rolle og følger Tella Consultants’ grundlæggende retningslinjer.

Vi ønsker, at samfundets nye borgere skal have den bedst mulige introduktion og vejledning, og derfor iværksætter vi skræddersyede løsninger, der passer ind i ethvert privat og offentligt budget. Gennemsigtighed er en dyd for Tella, og derfor kan kunder og samarbejdspartnere være sikre på, at der ikke eksisterer skjulte priser eller gebyrer. Prissætningen af vores tolkebistand er baseret på de vejledende retningslinjer fra Justitsministeriet. Med hensyn til mentorordninger og kulturformidling har vi baseret vores priser ud fra princippet om at være mest konkurrencedygtige.